Bliv Brandmand!

 

Kunne du tænke dig at blive brandmand?

Vi stiller ikke store krav til dit brandkendskab i forvejen, vi skal nok sørge for at lære dig op,
når du deltager i vores øvelser m.m.
Hvad kræves af din person?

- Du skal være mellem 18 og 40 år. - Du skal have et godt helbred.
- Du skal have en ren straffeattest. - Du skal bo i her i området. Højrup sogn eller spandet.
- Du skal være villig til at gennemgå den obligatoriske uddannelse. som tager 234 timer fordelt på op til 5 år.
- Du skal være villig til at ofre en del af din fritid til diverse arrangementer.
- Du og din nære familie skal være indstillet på det, da det også kræver opbakning hjemme fra.


Hvad får du til gengæld?

- Du får en gratis og effektiv uddannelse, herunder førstehjælp.
- Du får et godt kammeratskab.
- Du får en samfundsgavnlig og spændende hobby.

Hvad går du ind til?
Vi er et effektivt brandværn med 24 aktive brandfolk, både unge og ældre,
med en stabil og moderne ledelse, men vi vil gerne være flere aktive,
så vi kan tage højde for den naturlige afgang der altid vil være I et brandværn.

Vi bliver alarmeret til minimum 10 brande om året, og afholder ca. 14 øvelser om året, som indeholder både
praktik og teori. Vi råder over tre udrykningskøretøjer, - en automobilsprøjte en tankvogn og
en mandskabsvogn som vi selv financierer, samt en god og rummelig station.

Hvis det har din interesse, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.

Du kan også tjekke denne hjemmeside  www.blivbrandmandnu.dk. Der er lidt forskellig informationer og videoer.

 

Deltag i en øvelse som brandmand for en dag med Arnum frivillig Brandværn

Vi vil gerne give dig/jer et indtryk af hvordan vores øvelser forløber og give dig mulighed for at lære os at kende under hyggelige former.

Så hvis du selv eller sammen med en ven har lyst til at prøve at snuse lidt mere til faget, så må Du/i gerne bare møde op på brandstationen, vi holder øvelse den første torsdag hver måned kom gerne kl.18.45 så vi har mulighed for at finde en indsatsdragt du kan låne. Du kan også ringe til en af dem på listen her under, og aftale en dag samt tid du kommer.